Kategorier

Africafe

Hos Makonde-folket, der lever på begge sider af grænsen mellem Tanzania og Mozambique har vi fundet denne unikke, ungdommelige og cafévenlige kaffedrik. Pas på - den kan være vanedannende!! Denne kaffe er noget ganske særligt. Den produceres i Tanzania, hvor den allerede er blevet et stort hit hos landets egne kaffeelskere. Blandt dens særkender er den fine indpakning, den særligt fintmalede konsistens og en fantastisk duft.

Næsten al pulverkaffe i verden fremstilles af store firmaer i vesten. Fair Trading ApS forhandler en pulverkaffe fra Tanzania bryder denne struktur. Fabrikken TANICA, der producerer pulverkaffen, er den eneste af sin art i hele Central- og Østafrika.

VARENS VEJ TIL DANMARK 

1) Transporteres fra Bokoba til Dar el Salaam, hvor den pakkes i dåser.

2) El Puente i Tyskland, der også er en Fair Trade organisation, køber den direkte i Tanzania.

3) Fair Trading køber den af El Puente.

SAMARBEJDSPARTNER

Pulverkaffefabrikken: TANICA (Tanganyika Instant Coffee Company) P.O.Box Bukoba, Tanzania. Fabrikkens formål er at fremstille pulverkaffe. Fabrikken er den eneste af sin art i Central- og Østafrika. Næsten al pulverkaffe i verden fremstilles af store firmaer i i-landene. TANICA bryder denne struktur. TANICA forsyner hjemmemarkedet med pulverkaffe, dvs. import undgås. TANICA giver eksportindtægter til landet samt betyder forarbejdning og arbejdspladser.

FAKTA OM VAREN 

Africafé forhandles i ståldåser af a 100 og 250 gram. Pulverkaffen er fremstillet ved sprøjtetørring.

Tanica fremstiller i samarbejde med El Puente en økologisk variant af Africafeen, som hedder Tansania Instant Kaffee. Den sælges i dåser med 100 eller 200 gram pulverkaffe. Den økologiske pulverkaffe pakkes i Tyskland.

Ingredienserne er kaffe fra Tanzania, hovedsagelig robusta. Holdbarheden fra pakkedato er uåbnet 18 måneder. Åbnet aftager aromaen efter 3 måneder. Pulverkaffen fremstilles hovedsagelig af robusta kaffe, som er udbredt omkring Bukoba. Men også arabica kaffe indgår.

OPSKRIFT PÅ MAKONDE KAFFE

Brug en espresso - eller almindelig kaffekop

En stor teskefuld Africafe

En teskefuld rørsukker

En teskefuld kogende vand

Rør kraftigt rundt til ingredienserne har en cremet lys konsistens og lyden i koppen er som om at du rører en æggesnaps. Hæld en dl. varmt vand (eller mælk) i og nyd en afrikansk time-out (vandet skal have kogt, men må ikke være kogende) I Tanzania drikker man desuden Africafe på to karakteristiske måder: som ginger coffee og som salty coffee, hvor det drysses henholdsvis ingefærpulver og salt over den færdige kaffe.


Den økologiske pulverkaffe fra Tanzania. Klik her og se alle varianter.

Indkøbskurven er tom

Alle ordrer over 1000 kr. får fri fragt indenfor DK.

Se øvrige vilkår her.

Nyhedsbrev
Om shoppen
  1. Betingelser
  2. Hjælp
Betalingsmetoder
    Dankort eDankort

Fair pris, der sikrer
producenterne en bedre
betaling, end der normalt
opnåes

Faste indkøb og længere-
varende samarbejde

Gode arbejdsbetingelser

Menneskerettigheder

Bæredygtig
produktion