Fair Tradings økologiske Malbec og Torrontés vine er fra La Riojana kooperativet ved Nevado del Famatina i Argentina, hvor området er perfekt til dyrkning af druer. Kooperativet er en sammenslutning af ca. 600 små vinbønder, som kollektivt eksporterer deres økologiske druer, og derved får en bedre pris.
La Riojana kooperativet har fungeret siden 1940 og har sikret uvurderlig hjælp til de små argentinske samfund, hvor medlemmerne i kooperativet bor.
Ud over hjælp til at sælge de økologiske druer på det internationale marked, tilbyder kooperativet gratis teknisk assistance og rådgivning i forbindelse med dyrkningen af druerne, hjælp til transport, indkøb af miljøvenlig gødning og mulighed for storm- og frostforsikringer.
Faktisk er La Riojana det eneste kooperativ i Argentina, der tilbyder sine medlemmer dette.
Samarbejdet mellem kooperativet og vinbønderne har haft en enorm betydning for medlemmerne og deres landsbyer. Francisco, en af vinbønderne, har været medlem i mere end 40 år, det har hjulpet ham og hans familie til en bedre fremtid. Han fortæller, at Uden Fair Trade kooperativet ville jeg ikke kunne overleve. Desuden er han også interesseret i, at videregive hans viden om druerne til sine børnebørn og andre unge i lokal samfundet.
Fransisco har arbejdet i et lokalt program, hvor børn fra den lokale skole kunne komme ud til hans gård, og lære at plante, pløje og tage sig dyrene.
Udover sine druer har han et lille stykke jord ved sit hjem, som giver mad til familien, og hvorfra overskuddet sælges på det lokale marked.
Et af kooperativets næste projekter er at sørge for rent drikkevand i husene i landsbyen Tilimuqui, som har 97 indbyggere. Det vil ske ved renovation af den nuværende brønd og derefter påsættes en pumpe, som kan lede rent vand ud til de enkelte huse i landsbyen.
Derudover har kooperativet planer om, at bygge en børnehave og sørge for udvidet sundhedshjælp til beboerne i landsbyerne.
Igennem dit køb af Fair Trade vine kan du gøre en forskel for bønderne i La Riojana kooperativet i Argentina og hjælpe dem til en bedre fremtid!

Søg varer
Fair pris, der sikrer
producenterne en bedre
betaling, end der normalt
opnåes
Faste indkøb og længere-
varende samarbejde
Gode arbejdsbetingelser
Menneskerettigheder
Bæredygtig
produktion