Kategorier

HEED

Fair Trading besluttede i 2010 af ophøre deres samarbejde med HEED Handicrafts i Bangladesh, fordi organisationen var under anklage for korruption. Fair Trading beklager meget at afbryde samarbejdet med en mangeårig handelspartner, men vi så desværre ingen muligheder for at bidrage til at løse problemerne. Fair Trading har i stedet indledt samarbejde med Dhaka Handicrafts, som er en af de ældste Fair Trade organisationer i Bangladesh. Læs mere her.

Følgende præsentation af HEED blev lavet før korruptionsanklagerne. Fair Trading har stadig varer på lager, som blev hjemkøbt før problemerne.

HEED Handicrafts er en del af organisationen HEED, der blev stiftet i 1975.
HEED står for Health (sundhed), Education (uddannelse) og Economic Development (økonomisk udvikling). HEED modtager tilskud fra kristne udenlandske donor-organisationer.
Som en kristen organisation i et muslimsk domineret land gør HEED meget ud af, at hjælpen kommer alle trosretninger til gode.

Målet med oprettelsen af HEED handicrafts var at skabe jobs og beskæftigelse for fattige og marginaliserede mennesker i en miljøvenlig produktion. Med over 30 års erfaring har HEED forbedret livet for mere end 11000 mennesker i Bangladesh, og har givet dem adgang til uddannelsessystemet og sundhedsydelser. Arbejdet hos HEED Handicraft er også med at udvikle arbejdernes færdigheder, og derigennem give dem adgang til andre jobs i branchen. Denne udvikling betyder også en forøget selvtillid hos den enkelte arbejder, hvilket er med til at forbedre dennes livskvalitet væsentligt. Samtidig sikres arbejderne en meget vigtig indtægtskilde gennem salget af deres produkter.

Arbejderne hos HEEDs Handicrafts udgøres blandt andre af flygtninge, enlige, minoriteter og udsatte grupper. Produktionen foregår hjemme hos den enkelte arbejder, dernæst tilbyder HEED at sælge varerne gennem deres butikker i Bangladesh eller gennem eksport. Organisationen kan endvidere tilbyde nye designs til produkter og støtte til produktudvikling samt forudbetaling ved eksport.

HEED Handicrafts er specialiseret indenfor mange typer af håndværk, herunder shopping- kurve, punge, tørklæder, rickshawdekorerede æsker samt hængekøjer og baby vugger. Moderorganisationen beskæftiger sig ligeledes med et bredt spektrum af udviklingsproblemer.


HEED Handicrafts arbejder hovedsageligt sammen med to grupper:

1. Manipuri-stammefolket i det nord-østlige Bangladesh. De er kendt for deres farverige vævninger.
2. Bihari-flygtninge i Dhaka. De arbejder ligeledes med vævning og fremstiller strå-kort samt det traditionelle 'Nakshi Kantha' broderi, som Bangladesh er berømt for.

Håndflettede kurve. Her dejlig picnic kurv. Se udvalget her.

Indkøbskurven er tom

Alle ordrer over 1000 kr. får fri fragt indenfor DK.

Se øvrige vilkår her.

Nyhedsbrev
Om shoppen
  1. Betingelser
  2. Hjælp
Betalingsmetoder
    Dankort eDankort

Fair pris, der sikrer
producenterne en bedre
betaling, end der normalt
opnåes

Faste indkøb og længere-
varende samarbejde

Gode arbejdsbetingelser

Menneskerettigheder

Bæredygtig
produktion