Artesa blev desværre solgt til et multinationalt selskab i 2009, hvor Artesa ligesom mange andre virksomheder havde økonomiske problemer på grund af finanskrisen. Derfor er vores populære Fiesta keramik fra Ecuador desværre på vej til at udgå. Fair Trading køber Fiesta keramikken via hollandske Fair Trade Original, som gennem mange år har handlet med Artesa og arbejdet med en løbende udvikling af nye Fiesta designs. I november 2010 købte vi godt hjem af de resterende Fiesta ting fra Fair Trade Original, så vi kan stadig (november 2010) tilbyde de fleste farver i tallerkener, kopper uden hank, tekopper, underkopper samt store og små skåle. Kaffekopperne er desværre helt slut. Vi bliver ved med at købe hjem fra Holland, så længe vi kan, men vi kan se, at deres lager af Fiesta keramik er ved at være tomt.
Fair Trade Original har forklaret ophøret med, at Artesa i Ecuador sidste år blev solgt til et multinationalt firma. Det nye firma producerer ikke efter Fair Trade principperne. Vi har forsøgt at tage kontakt til den tidligere direktør for Artesa, men det har desværre ikke været muligt at finde nogle nye Fair Trade producenter i Ecuador, som kan håndtere at lave Fiesta keramikken. Fair Trade Original arbejder på at finde andre leverandører i Asien eller Latinamerika, som kan genoptage produktionen, men det er desværre heller ikke lykkedes endnu, så vi kan desværre ikke love, at man kan købe Fiesta keramikken fremover. Alle butikker bedes gøre opmærksom på dette overfor deres kunder. Vi beklager meget de gener, som dette måtte medføre. For Fair Trading er det også et stort tab at miste Fiesta keramikken i vores sortiment.
Nedenfor er en præsentation af Artesa, som blev skrevet, før de blev solgt i 2009:
Artesa begyndte at lave keramik for over 30 år siden. Produktionen foregår i moderne omgivelser på Artesas fabrik i byen Cuenca. Cuenca er Ecuadors tredjestørste by, og betragtes af mange som landets keramik-hovedstad. Artesa er et familieforetagende, der siden 1971 har givet handicappede og unge kvinder muligheden for at kunne forsørge sig selv og sikre en bedre fremtid for dem selv og deres familier. Artesa arbejder udfra principperne om lighed og solidaritet, fordi medarbejderne er den fundamentale akse i deres virksomhed.
De har i den forbindelse oprettet Artesa Foundation, hvis mission er at fortsætte udviklingen for medarbejderne og deres familier, atmosfæren på arbejdspladsen samt de miljømæssige hensyn, som virksomheden tager i forbindelse med produktionen.
I begyndelsen var mange af deres produkter designet af den verdenskendte keramiker Eduardo Vega.
Artesa har en dybt motiveret og effektiv arbejdsstyrke, der ydermere kun benytter de bedste råmaterialer i produktionen. Dette gør at Artesa producerer noget af det smukkeste og mest holdbare keramik i Sydamerika. Lerets sammensætning gør det i stand til at tåle brændingstemperaturer på op til 1000 grader celsius. På inkaernes tid brugte man faktisk den samme slags ler til at smelte guld i!
Denne høje temperatur keramikken brændes ved gør, at produkterne har mere tilfælles med stentøj end med lertøj. Produkterne er således holdbare nok til både opvaskemaskine og mikroovn. Alle Artesas produkter er malet i hånden med en stor hensynstagen til detaljerne. Malingen er hentet i USA for, at sikre at den er 100 % fri for cadmium og bly.
Festligt og farverigt keramik fra Ecuador.

Søg varer
Fair pris, der sikrer
producenterne en bedre
betaling, end der normalt
opnåes
Faste indkøb og længere-
varende samarbejde
Gode arbejdsbetingelser
Menneskerettigheder
Bæredygtig
produktion