Mahaguthi er en nepalesisk handelsorganisation, der handler med fair trade- kunsthåndværk fra Nepal. De beskæftiger ca. 1400 producenter, finder afsætning til varerne og afholder kurser for de ansatte.
Siden slutningen af 1980´erne har de danske fair trade-butikker solgt varer fra den nepalesiske fair trade-organisation Mahaguthi. I dag genererer Mahaguthi beskæftigelse til 1400 producenter, har en årlig omsætning på 400.000 US dollars, og er med til at drive en ashram for udstødte kvinder og børn.

Mahaguthi blev grundlagt i 1984, som en søsterorganisation til Nepals ældste NGO, Charkhra Pracharak Gandhi Smarak Mahaguthi, der blev stiftet i starten af det 20. århundrede af nepaleseren Tulsi Shrestha. Shrestha havde i 1920´erne opholdt sig i eksil i Indien på grund af sin modstand mod kastesystemet, og da han vendte tilbage til Nepal, opbyggede han, under stærk påvirkning af Mahatma Gandhis tanker, en ashram for at hjælpe marginaliserede kvinder til en bedre tilværelse. Ashrammen fungerede dengang, som nu, som et rehabilitationscenter for fattige og udstødte kvinder og deres børn. Kvinderne oplæres i et håndværk, undervises i sundhed og ernæring, og deres børn kommer i skole. Det var denne organisation, der i 1984 stiftede Mahaguthi, fordi der var behov for afsætning af de varer, der blev produceret på ashrammen.

Mahaguthis overordnede vision handler om empowerment, som betyder at bemyndige, men som måske bedst kan oversættes med, at sætte folk i stand til at klare sig selv, økonomisk såvel som socialt. Fair trade handler for Mahaguthi om at udruste folk med ressourcer, redskaber, færdigheder og viden, der kan hjælpe dem til at klare sig selv og brødføde deres familier i fremtiden.

Medarbejderne hos Mahaguthi er rigtig glade for at arbejde der. De fortæller at Mahaguthi altid betaler til tiden, at de får en ordentlig pris, og at 25 % forudbetales. Desuden får de gode råd om design og kvalitet. I private firmaer er betalingen ofte et problem, fordi den ofte udebliver eller presses helt urimeligt i bund. For Mahaguthi handler det ikke kun om profit, som det ofte gør i private firmaer, Mahaguthi ønsker at hjælpe folk til et bedre liv.

MAHAGUTHI OG ASHRAMMEN.
Mahaguthi har, siden det blev startet for 16 år siden, udviklet et producentnetværk på mere end 200 producentgrupper over hele landet. De har gennem årene ydet et meget betydeligt bidrag (omkring 40 % af deres profit) til at drive Tulsi Mehar Ashrammen et lille stykke uden for Kathmandu. Ashrammen er opkaldt efter Mahaguthis grundligger Tulsi Mehar Shrestha.
Ashrammen blev bygget i starten af det 20. århundrede, hvor grundlæggeren vendte tilbage til Nepal.

Ashrammen huser kvinder, som på den ene eller anden måde har været socialt eller økonomisk forarmet. Det er ofte andre NGO´er, der arbejder ude i felten, som anbefaler kvinderne at søge ind på ashrammen, og som kontakter ashrammen med henblik på at tage sig af disse kvinder. Det kan være kvinder, der er blevet frigjort fra forskellige former for bonded- arbejde, hvor de i generation efter generation har været tvunget til at arbejde for en godsejer et eller andet sted. Ofte har deres forældre eller bedsteforældre taget et lån, som de skal betale af på hele livet. Når disse mennesker bliver frigjort, kan kvinderne søge hjælp og støtte i ashrammen.

Her findes kvinder, der har været ofre for maoist vold. De har ofte mistet deres mand, hus og jord og er tillige traumatiserede efter grusomme overfald og drabsepisoder i deres landsbyer. Det kan også være unge piger, som har været tæt på at blive smuglet til Indien, hvor de giftes proforma med en onkel, men i virkeligheden prostitueres de, for at sende penge hjem til familien. Når og hvis de kommer hjem, har de svært ved at blive accepteret socialt, og de kan ikke blive gift. Også her går ashrammen ind og hjælper.

De fleste kvinder er i ashrammen i 1 og maksimum 2 år. Det er, hvad det tager at lære dem at væve og sy. Herefter slippes de fri, og der er mange succeshistorier om kvinder, der har startet selvstændigt, eller som på anden måde har klaret sig godt efter deres ophold her.
Kvinderne lærer ikke kun et håndværk. De undervises også i ernæring, hygiejne, sundhed og i at lave god mad og dyrke grøntsager. Ashrammen er næsten selvforsynende med grøntsager.

Holdet, der skal ud i verden igen efter et ophold, får symaskiner med sig derfra. De færreste har råd til at købe symaskine eller væv. Mahaguthi betaler 30 % af ashrammens årlige udgifter, og resten kommer fra udlejning af organisationens ejendomme.