Kategorier

Allpa

Allpa blev grundlagt i 1982 som en markedsføringsorganisation igennem det peruvianske institut for forskning og udvikling. Målet med organisationen var at støtte de små håndværksproducenters deltagelse på eksportmarkederne for derved at forbedre deres levevilkår.

Til at starte med samarbejdede man med håndværksgrupper fra Cuzco og Huaras. De første produkter var lavet af alpacauld. Nye produktionsfaciliteter blev etableret, der blev købt nye teknologier og søgt nye markeder. I den fase kom Allpa for første gang i kontakt med Fair handel. I begyndelsen arbejdede man udelukkende med kooperativer og sammenslutninger. I løbet af årene blev det muligt for nogle af de håndværksgrupper som Allpa støttede at opbygge egen markedsførings struktur. I denne forstand er Allpa helt sikkert en pioner organisation på området for alternativ markedsføring af peruviansk håndværk.

I løbet af årene har Allpa skiftet fokus og arbejder nu med familie workshops og styrker håndværkerne individuelt. Det afgørende for denne udvikling var blandt andet krisen for mange Fair Trade virksomheder i 90'erne. Ordrerne gik massivt tilbage og den konventionelle handel forlangte bedre kvalitet og nye designs. Indtil 1995 blev der udelukkende solgt til Fair Trade virksomheder. Derefter måtte Allpa i gang med nytænkning for at skaffe flere kunder, så producenterne fortsat kunne få ordrer.

Siden da er fokus primært på markedsføring, design, udvikling, rådgivning og teknisk udstyr til workshops. Model workshops blev skabt som blev brugt som rollemodeller og understøttede undervisningen af de andre workshops. Via kvalitetsforbedringer af produkterne kunne Allpa overleve krisen i 90'erne og sikre producenternes indkomst til dato.

Mens det i starten var idealistiske kriterier der havde førsteprioritet i Allpa, så er der nu også et kommercielt fokus, som er nødvendigt for at kunne begå sig på det konventionelle marked. Allpa er en meget professionel organisation, som tager på flere af de store messer i Europa og USA for at markedsføre producenternes varer. Målet er dog fortsat at sørge for at producenterne får et værdigt liv med regelmæssig indkomst. For Allpa er Fair Trade markedet stadig meget vigtigt. De sælger omkring 60% af varerne igennem Fair handel.

Den store udfordring for Allpa er fortsat at kunne møde kravene for markedet, så de også kan sikre producenter en indkomst i fremtiden og de har en særlig interesse i at producenterne kan gøre brug af de tilgængelige råvarer, der er i Peru. For at kunne sikre den fortsatte konkurrencedygtighed er det også vigtigt, at håndværksgrupperne og de små virksomheder får mere viden og nye teknologier, der skal gøre det muligt for dem at producere billigere.

Den pris producenterne får er baseret på de lokale markedspriser. Producenterne får op til 50% af ordreværdien, når de leverer, så de har penge til at købe råvarer. Resten af betalingen får de, når de færdige varer leveres.

Allpa samarbejder med små familiedrevne virksomheder og håndværksgrupper. De fleste producenter er i Lima - Perus hovedstad, resten af gruppen fordeler sig i byerne Cuzco i Andesbjergene og i Chulucanas en lille by på Perus nordkyst. Keramikken fra dette område er lavet efter gamle modeller med støtte af Allpa, men med løbende udvikling af nye designs. Produktionen foregår ved hjælp af keramikhjul og modellering og de males med naturlig mineralmaling. De 80 grupper og værksteder, som er tilknyttet Allpa, fremstiller udover keramikken også smykker, strik samt ting i træ og glas.

Celestino Hilario er en af de producenter, som har haft glæde af samarbejdet med Allpa. Hans workshop ligger i Paucará, Huancavelica, som ligger i 3400 meters højde i Andesbjergene i det sydlige Peru. Celestino var en erfaren strikker, da han valgte at lave sin egen workshop. Han ønskede at bruge sin viden til at uddanne flere strikkere og skabe bedre jobmuligheder for indbyggerne i Paucará. I samarbejde med Allpa har han skabt en workshop, som kan leve op til de høje kvalitetskrav på det internationale marked.


Lækre halstørklæder i alpacauld, uld og akryl. Fås også med hue og fingerløse handsker i matchende farve og strik.

Se mere her 

Indkøbskurven er tom

Alle ordrer over 1000 kr. får fri fragt indenfor DK.

Se øvrige vilkår her.

Nyhedsbrev
Om shoppen
  1. Betingelser
  2. Hjælp
Betalingsmetoder
    Dankort eDankort

Fair pris, der sikrer
producenterne en bedre
betaling, end der normalt
opnåes

Faste indkøb og længere-
varende samarbejde

Gode arbejdsbetingelser

Menneskerettigheder

Bæredygtig
produktion