Paranødden gror på store træer i regnskoven, og hvert år i regntiden tager over 1000 familier ud for at høste nødderne.
Nøddeskallerne, der er på størrelse med store kokosnødder, indeholder de spiselige nødder, vi kender som paranødder. Paranødder har et højt indhold af selen. Producenten, Candela Peru, lægger meget vægt på at anvende så meget af paranødderne som muligt for derved at opretholde en bæredygtig produktion.
De store nøddeskaller saves af, så bunden er plan. De fyldes derpå med parfumeret stearin og sælges som duftende lys. Selve nødderne sælges, som de er, eller overtrækkes med chokolade samt bruges til mange formål evt. sammen med marcipan og andre steder, hvor man f.eks. ville bruge mandler.
En del nødder går i stykker og kan derfor ikke bruges til at overtrække med chokolade. Af disse presses en delikat olie, som kan anvendes til såvel salater som til stegning. Endelig bruges skallerne fra de små nødder og resterne af yderskallerne som brændsel.
Paranødderne beskæftiger ca. 1000 familier alene med høsten og giver staten en indtægt på mere end 5 mio. dollars om året. Men der er mange flere involveret i arbejdet med paranødderne. Arbejdet med nødderne generer direkte og indirekte arbejde til omkring 20.000 mennesker. Mange af disse er fattige jordbrugere, der henter op mod 67 % af deres årlige indtægt ved at arbejde med paranødden. Regnskoven, hvor nødderne høstes, udgør et areal på ca. 85000 km², hvoraf de 38000 km² udgør naturreservater.
Hvorfra har paranødden sit navn?
Paranødden er blevet solgt på eksportmarkedet siden 1950´erne. Nødden har fået sit engelske navn (Brazil nut) fordi Brasilien var det første land, der begyndte at eksportere den. Men paranødden gror i alle sydamerikanske regnskovsområder. Derfor syntes Candela Peru, at det ville være mere korrekt at kalde den Amazonas nødden.
Høst
Paranødden vokser på 50 meter høje træer. Træet blomstrer hvert år, og de modne nødder dumper til jorden, når regnsæsonen sætter ind. I Peru er der omkring 1000 nøddehøstere og deres familier, der rejser ind i regnskovene for at høste nødderne i en periode på omkring 3 måneder. Nogle gange må de rejse langt ad floder for at nå frem. Når de ankommer, vil de typisk bygge en campingplads, som vil være deres hjem over de næste måneder. Og så går de i gang med at indsamle de store skaller. Med en machete åbner de skallerne for at få paranødderne ud. Det er hårdt fysisk arbejde, fordi hver arbejder må bære mellem 70û80 kilos poser på deres rygge - nogle gange i timevis gennem uvejsomt og mudret terræn i regnskoven.
Bearbejdning
Til sidst bliver nødderne bragt til byen, hvor de afskalles og videreforarbejdedes på fabriker. Candela Peru har nogle af de bedste forarbejdningssteder i hele regionen.
Stearinlys i paranøddeskal med lavendelduft.

Søg varer
Fair pris, der sikrer
producenterne en bedre
betaling, end der normalt
opnåes
Faste indkøb og længere-
varende samarbejde
Gode arbejdsbetingelser
Menneskerettigheder
Bæredygtig
produktion