KNCU
KNCU (Kilimanjaro Native Co-operative Union) har været i kaffebranchen i mange år, siden 1933 hvor det blev stiftet som en registreret forening, under bekendtgørelsen af Tanzanias andelsselskaber. Efter at regeringen opløste foreningen i 1970'erne, tog det over et årti for KNCU at komme på benene igen. Som det ser ud nu, handler foreningen kaffe med 67 selskaber, som repræsenterer 60.000 kaffedyrkere.
I de seneste år har KNCU koncentreret sin indsats i, at oplære kaffedyrkerne i økologisk produktion af kaffe. Langsomt men sikkert, er økologi ved at slå sig fast hos producentgrupperne, flere grupper bliver certificeret hvert år.
Foreningen har også gang i projekter, som skal generere yderligere indkomst og en bedre forbindelse mellem Fair Trade, importører og forbrugere. Et af disse projekter hedder "Fair Tourism", som går ud på at turister kan komme ud og bo tæt på produktionen. På den måde kan de komme bag om produktionen og få en større forståelse af Fair Trade konceptet i løbet af nogle dage. Turisterne har mulighed for at bo i traditionelle Chagga- hytter, eller på en campingplads beliggende blandt kaffemarkerne.
Kaffeproduktionen og kaffedyrkerne er meget afhængige af den succesfulde administration og formidlingen til de mange primære andelshavere. Derudover er det en vigtig hjælp, at KNCU tilbyder hjælp til kapacitetsopbygning, for at forbedre den måde hvorpå samfundet fungerer. Siden man opnåede sin FLO-certificering i 1993, har det været tilladt for medlemmerne at etablere en kollektiv uddannelsesfond, som giver kaffedyrkernes børn skolestipendier og senere kan de bygge og drive skole, finansiere økologisk overgang hos producenterne og mange mange andre ting. KNCU er helt sikkert en succeshistorie, når det kommer til Fair Trade.